OPSTART AF TENNIS
Kære medlemmer,
Vores kære banemænd er færdige med tromlerne, så vi kan gå i gang med at spille på tennisbanerne 1 og 2.
Der mangler stadig en smule, inden at bane 3 kan tages i brug.
Vi er midt i at skifte system til medlemshåndtering, banebookning og bogføring. Der kommer først kontingentopkrævning til tennis, når vi er oppe at køre med det nye system. Vi sender besked ud herom senere.
Hvis du som tennisspiller ikke har været på anlægget siden sidste år, så er der kommet nyt låsesystem på dørene. Vi skal fremover alle bruge en nøglebrik for at kunne komme ind på både anlægget og i klubhuset.
Når vi har modtaget de sidste brikker og kan begynde at
sælge disse, så giver vi besked herom. Indtil da kan du komme ind ved at trykke
koden ”1010” på nummer tastaturet ved siden af døren. Husk at lukke døren til
anlægget, når du forlader det.
MVH
Bestyrelsen